20 skønne år er fløjet afsted

𝗩𝗲𝗹𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗡𝗼𝘃𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿
Måneden hvor det er 20 år siden jeg startede op som selvstænding.
Husker faktisk ikke helt nøjagtig første åbningsdag , men oprettede CLINIG den 7. oktober 2003 i CVR registret og åbnede i november måned i det dejligste klinikfællesskab på Engboulevarden i Randers med en af mine nu allerkæreste veninder Henriette, kvinden bag PelantCare.
Sidste fredag i november 2003 holdt jeg åbningsreception og derfra var der ingen vej tilbage - her 20 år efter er jeg stadig i branchen, det har været en lang, og til tider turbulent tur ♥️
Det meste af tiden har jeg ELSKET at have mit "skønne hjørne" men ja der har været udfordringer som sygdom/stress, COVID nedlukning, kriser i både 2008... og nu igen fra 2022... med inflation og desværre også krig i europa.
MEN - JEG ER HER STADIG🙏🏼
Og det er DIN/JERES "skyld" - så 1000 TAK for det.
Uden den opbakning fra verdens skønneste kunder var det ikke muligt.
TAK FOR JER ♥️

Regner faktisk ikke november som Det Skønne Hjørnes fødselsdagsmåned, for mig er det da jeg ultimo marts for snart 17år siden slog dørene op til min hudplejeklinik i Mariager. 

Guinot har været med fra dag 1 i Mariager, som jeg tidligere har skrevet HER om er Guinot min første hudplejekærlighed og "gammel kærlighed ruster som bekendt ikke"

Mange af mine faste kunder er netop Guinot-kunder - derfor har jeg også valgt at klinikkens jubilæumsbehandling skal være den nye HYDRA SUMMUM ansigtsbehandling som Guinot netop har lanceret i Danmark.

HYDRA SUMMUM behandlingen er et intensivt fughbad til huden pakket ind i flere forskellige massageteknikker i forskellige massage sera så huden dræneres og detoxes, udglattes og opstrammes så den efterlades plump, sund og fugtmæt.
Alle produkterne til ansigtsbehandlingen er nøje afstemt så de på bedste vis komplementerer hinanden og giver den ønskede effekt i huden.

HYDRA SUMMUM behandlingen kort fortalt:
Jeg starter med at putte dig på briksen under et blødt tæppe, i behandlerkabinen er lyset dæmpet og der flyder stille afstressende musik fra højttaleren og fra aroma-lampen spreder sig den skønneste duft beregnet til at få dit nervesystem i ro.

Du MÅ gerne tale men jeg syntes vi efter den indleden snak om dine ønsker til behandlingen skal være stille så du bare kan nyde, tage imod og stemple ud fra hverdagen - på den måde får du endnu mere ud af dit besøg på min briks. 
Efter det indledende aromakompres renses huden og masseres i en algeberiget peeling inden 1. massage i første massageserum der har til formål at stimulere lymfen, drænere væske og toksiner væk fra vævet. Massage nr. 2 er mere dybdegående, afspændende og udglattende den udføres i et massageserum spækket med fugt og antioxidanter. Efter de skønne massager følger en kølende specialmaske og lidt "alenetid med musikken" Behandlingen afsluttes med crempleje og snak om din hud, hvad du evt kan gøre for at vedligeholde effekten af behandlingen.

Behandlingen er på tilbud i november men kan også fås til jubilæumspris i december, den skal bare være booket online senest 30. november.

Jeg glæder mig til at få dig mellem hænderne
Kærligst
Gitte