4 favoritter når makeuppen skal holde længe

4 uundværlige produkter når makeuppen skal holde længe.
Vores mellemste datter Sofie blev gift i lørdags på en af de varmeste mest solrige dage i 2020.
En helt igennem fantastisk dag, men varmen stillede store krav til makeuppens base/underlag.

Selvom jeg til dagligt ikke bruger en masse make-up så skulle jeg naturligvis have en komplet makeup på min datters bryllupsdag.

Som ved alt godt "håndværk" er forarbejdet vigtigt, dvs. basen SKAL være i orden, hvis du vil lægge en makeup til holder til den "lyse morgen"

Efter at have renset min hud med pHformula EXFO Cleanse fugtmættede jeg min hud med Pure Hyaluronic Serum fra Pestle & Mortar. Fugtserummet indeholder 80% hyluron og tilfører huden en masse fugt uden at fedte. Faktisk blev Pure Hyaluronic udviklet netop som base for makeup inden modellers fotoshoot. Fordi makeup på tør hud bare ikke bliver lækkert og jævnt at se på.

Efter fugtserummet kørte jeg et par gange under hvert øje med FILORGA's nye stick OPTIM EYES Refresh, en lækker kølende stick der plejer og fugter samtidig med at den fjerner både visuelle træthedstegn og føles dejlig opfriskende (den kom i øvrigt også med i tasken).

På øjenlåget lagde jeg min Sensitive Eye Shadow Base fra Make-up Factory, den BEDSTE øjenskygge base jeg selv har prøvet og så har den ikke særlig dyr.
(har tidligere skrevet om den her)
Jeg lægger den på med fingrene men du kan også bruge en concealer pensel. Jeg ligger basen helt fra vippekanten og op til under brynet hvor jeg vil ligge min highlighter, men bruger du kun øjenskygge på den mobile del af øjenlåget ligger du den selvfølgelig bare der.

Time Flash fra FILORGA er en ansigts primer der har en udglattende effekt på fine rynker, virker sammentrækkende på store porer og giver huden en ensartet fin overflade der samtidig sikrer at makeuppen holder længe (ønsker du et lækkert mat look med mindre porer kan du sagtens bruge den alene uden at lægge makeup ovenpå.)

Så er huden klar til foundation, jeg valgte Flash Fluid Nude fra FILORGA, fordi den indeholder komplet solbeskyttelse, har satin finish og lægger let på huden. Vigtig på sådan en dag hvor solen står højt på himlen og bryllupsreceptionen holdes i det fri.

Så er huden klar til makeup, her brugte jeg skygger og blush fra IDUN Minerals hvorfra jeg også brugte deres mineral foundation som løst pudder.
Jeg friskede kun læbestiften op i løbet af festen, ellers duppede et par gange med en serviet når jeg syntes der blev for fugtigt på panden.
Jeg hoppede i seng omkring kl. 3 om natten - og indrømmet: jeg havde ikke renset min makeup af. Var simpelthen så smadret og træt at jeg ikke orkede så det sker altså også for kosmetologen ?

At jeg sov med makeuppen gjorde det faktisk også muligt for mig at tjekke holdbarheden, og må konstatere at makeuppen stadig sad da jeg stod op.
Blushen var nok blevet lidt udtørret i hovedpudebetrækket men øjenskyggen sad stadig perfekt uden at ligge i striber ( jeg vil spare dig for billeder - da jeg ud over perfekt makeup lignede noget der var kørt over af en bus ?)

Heldigvis er IDUN makeup jo lavet på rene dobbeltrensede mineraler så jeg fik ingen gener af det, men jeg vil generelt ikke anbefale at sove med makeup.

På skønt gensyn

Gitte