Naturlig makeup til konfirmanden.
I søndags var det så endelig Alma's store dag - KONFIRMATION.
Hun er vild med 1950-1960'erne og havde selv designet kjolen og sat håret så det passede i stilen. Så sku' mor her bare klare makeuppen.

Konfirmand makeup skal efter min mening vare helt naturlig og ganske let, de er i forvejen smukke i den alder så der behøves ikke meget.

Heldigvis var Alma enig med mig, hun ønskede kun en ganske let mineralpudder foundation, jeg brugte den fra IDUN Minerals (100% naturligt mineral)  i hendes egen hudtone der let jævnede ansigtskuløre, mindskede den smule rødme der var efter lidt urenheder, men stadig lod huden ses igennem så den ikke virkede som en maske. Huden havde vi "forberedt" med ansigtsbehandling og hjemmeplejeprodukter som tidligere beskrevet her på dagen brugte vi Guinot Hydra Finishcreme som base på huden da den fugter og giver en mere ensartet udseende hud. På kinderne en lille smule mineral blus i farven Tranbär der har en fin rosapink nuance der klær en ung blond pige.

Lidt øjenskygge i den sart rosa fra paletten Norrlandssyren, kun den ene farve.
Brynene er blevet rettet men ikke farvet, ingen mascara på vipperne, da vi havde farvet dem og hun havde fået lavet last lift, noget du måske har set hvis du følger med på Instagram..

Læberne fik en omgang nuderosa gloss, Alma havde fået lov at købe en hos MAC sidst vi var i Magasin - den kan nemlig være hyggeligt engang imellem at handle hos andre end sin mor ;-) Har du et ønske om at din lipgloss skal være mineral/naturlig er Josefine fra IDUN den fineste nuderosa nuance der klær de fleste, og så klistre den ikke.

Til sidst fik huden lidt ekstra shine/liv med tryllepudderen TILDA der indeholder naturligt mica der giver ekstra liv til huden.

Jeg ved godt jeg er hendes mor - men jeg syntes altså hun kom til at se dejlig naturlig skøn ud ❤️

 

På skønt gensyn

Gitte