Lash Lift er blevet en af klinikkens mest populære behandlinger, på tværs af alder og jobs - og jeg forstår det godt. 

En Lash Lift behandling giver nemlig som navnet antyder dine vipper et løft, endda et smukt buet et af slagsen.  Du kan gemme vippebukkeren langt væk og glæde dig over at du hver morgen hopper ud af sengen med perfekt buede vipper der syner længere.  Lash Lift giver dig også et mere åbent øje, der igen giver dig et mere friskt udtryk. 

Behandlingen varer ca. 45 minutter hvorunder du egentlig bare skal ligge og slappe af (BOOK din tid HER)

Først vurderer jeg hvilken type/størrelse "skabelon" der skal bruges for at give dine vipper et smukt buet løft. Så afdækkes dine nederste vipper - de skal jo under ingen omstændigheder bue opad, vel? 

Skabelonen/formen sættes på langs øverste vippekant med en speciel lim beregnet til formålet, herefter limer jeg vipperne op langsformen og sørger for de er separerede så de ikke krydser ind over hinanden, det giver det flotteste resultat. Når jeg er tilfreds med hvordan vipperne er limet til formen påføreres den første fase af behandlingen. 

Første step skal virke 5-10 minutter alt efter dine vippers tilstand, tykkelse og om du har fået dem liftet før. Efter trækketiden fjernes det og step 2 (fremkalder-creme) påføres og skal trække lige så længe som den første påføring. 

Når step 2 er fjernet påføres en plejende conditioner der også opløser limen på skabelonen og vipperne så de ikke tager skade, eller du mister vipper der hænger fast i limen. 

Herefter farves vipperne, hvis de skal farves i behandlingen. 

Behandlingen afsluttes med en speciel keratinkur på vipperne der lukker vippehårene efter behandlingen og plejer dem. 

Et Lash Lift holder typisk 6 uger hos nogle længere, men de kunder jeg har der får det lavet fast får typisk fornyet behandlingen efter 4-5 uger så løftet hele tiden er spændstigt og lækkert. Der skal ALTID gå minimum 4 uger mellem Lash Lift også selvom du bruger forskellige klinikker 😉 Husk det for din egen skyld, overbehandlede vipper kan knække præcist som hvis du fik permanentet håret for ofter. 

For at passe bedst muligt på dine vipper og få det meste ud af dig Lash Lift anbefaler jeg dig at bruge OPTICARE Lash Treatment conditioner - igen præcist som du ville pleje dig hår efter en kemisk behandling. Vippe conditioneren på føres på samme måde som din mascara. 

Du iøvrigt naturligvis sagtens bruge mascara når du har fået lavet Lash Lift, husk at bruge en god øjenmakeupfjerner så du ikke belaster vipperne når du fjerner den. 

Lidt praktisk info v/ Lash Lift:

Kom uden øjenmakeup når du kommer til din behandling, så undgår jeg at skulle bruge makeupfjerner der kan forringe resultatet pga de plejende ingredienser der jo normalt er guf for dine vipper. 

Undgå lange bade, svømning, sauna el. dampbad 24 timer efter du har fået lavet Lash Lift 

Ønsker du at stimulerer dine vipper så de bliver kraftigere, fyldigere og længere anbefaler jeg dig daglig brug af OPTILASH Eyelash Serum