Vandfast mascara der fjernes med vand.
Lyder det som en joke? Kan godt forstå hvis du tænker jeg fået galt fat i det, men nej den er god nok.

Har ellers aldrig været fan af vandfast mascara, mest fordi jeg ikke er fan af øjenmakeupfjernere til vandfast mascara der typisk er enten meget "skrappe" ved øjenomgivelserne eller meget olieholdige med risiko for hævede øjenomgivelser til følge.

Men IDUN Minerals har med deres 2 vandfaste mascara VATN og Eir Waterproof ændret mit syn på vandfast mascara.

De har nemlig udviklet vandfast mascara der nemt fjernes med VAND!
JA, du læste rigtigt. Du fjerner nemt mascaraen med lunkent/varmt vand, bare vandet er over 38 grader.

Rent teknisk så lægger farven sig som en slags "rør" omkring dine vippehår og rørene glider nemt af dine vipper igen når de udsættes for det vand på +38 grader.

Jeg må indrømme jeg syntes det er smart, både når man er ude i det danske vejr der ofte byder på regn, eller som da jeg var til vores datters bryllup (glædes tåre i ved), og selvfølgelig på ferien hvor du trygt kan bade i poolen uden at være bange for at få pandaøjne.

IDUN har som sagt lavet 2 forskellige udgaver:

VATN  er med  plasticbørste der gør det nemt at separere vipperne, giver længde og en fin intens sort farve.

EIR Waterproof der med en mere traditionel børste der giver mere volumen, formlen er blød og udviklet så du kan opbygge flere lag for at opbygge ekstra volumen uden mascaraen tørrer og klumper undervejs.

Begge 2 er som alle IDUN's mascaraer lavet på naturlige ingredienser med høj pigmenterede dobbeltrensede mineraler tilsat nærende E-vitamin der plejer vipperne.

Min erfaring fra mine kunder er at alle tåler dem, selv hvis de har sarte øjne

Og som bonusinfo kan jeg fortælle at mine kunder der er ramt af overgangsalder med hede/svedturer til følge - ELSKER DEM.

På skønt gensyn

Gitte